Schultz har i samarbejde med konsulentvirksomheden Ennova udviklet et nyt og effektivt værktøj til landets A-kasser og fagforbund. Schultz Medlemsbarometer hjælper jer til at få sat ansigt på medlemmerne, så I kan målrette kommunikationen og mediestrategien til de forskellige medlemmer. I er sikret et detaljeret kendskab til medlemmerne, når Schultz har identificeret, kategoriseret og personificeret de forskellige medlemstyper. På den måde får I indsigt i medlemmernes ønsker og behov, så produkter og services kan målrettes de forskellige medlemsgrupper.
Det overordnede formål med Schultz Medlemsbarometer er at sikre fastholdelse, servicering og rekruttering af medlemmer gennem forståelse. På baggrund af aktiv inddragelse af brugerne i udviklingsprocessen får I handlingsorienterede anbefalinger på et dokumenteret grundlag.
Resultaterne giver bl.a. mulighed for udvikling af differentierede produkter, en fælles retning i organisationen og en kvalificering af den rådgivning, sagsbehandlerne giver medlemmerne. Medlemsbarometeret giver et svar på, hvad der virker for de forskellige medlemsgrupper for at komme fra "ledig" til "i job", sådan at flere ledige medlemmer kommer i job hurtigere.