Informationsportaler, fagsystemer og it-løsninger

  

Bøger

At vejlede i fællesskaber og grupper   1/1

Passioneret reception på Schultz

At vejlede i fællesskaber og grupper - passioneret reception på Schultz

Af Mette Marie Callesen, redaktør, Schultz

Glæde, stolthed og også en vis portion lettelse var at spore, da dagen oprandt, hvor de tre forfattere til den længe ventede bog "At vejlede i fællesskaber og grupper" og forlagsredaktøren kunne fejre udgivelsen med en festlig og faglig reception i Schultz' lokaler i Valby.

For nu kom kronen på værket, der udfylder det behov, der har været siden den ene af forfatterne, Rie Thomsen, i 2009 udgav ph.d.-afhandlingen "Vejledning i fællesskaber". Den nye bog, hvor Rie Thomsen, der også er lektor og leder af Forskningsprogrammet Livslang Læring, har slået sig sammen med to andre lektorer og ildsjæle, Randi Boelskifte Skovhus og Rita Buhl, giver nemlig svar på, hvordan man griber vejledning i fællesskaber an i praksis. Det gør den i form af en pædagogisk model for organiseringen af vejledningen.

Forfatterne

De tre forfattere; fra venstre Rita Buhl, Randi Boelskifte Skovhus og Rie Thomsen

Forfatterne lagde ikke skjul på, at det har kostet blod, sved og tårer at skrive bogen, og at de i fællesskabets ånd netop ikke kunne have gjort det alene. Og faktisk ej heller uden en kyndig og kritisk Birgit Heie, der som engageret forlagsredaktør og kritisk anmelder med forfatternes egne ord har bedt dem blive klarere i mælet og i øvrigt sætte nogle flere punktummer. Fans i form af familie, venner, kollegaer og ikke mindst studerende fra vejlederuddannelsen var mødt op for både at hylde og hente gode råd fra forfatterne, inden de selv skal i gang med at omsætte bogens teori til praksis.

Meget er sket siden udgivelsen af "Vejledning i fællesskaber" for fire år siden. Da Rie Thomsen kastede sig ud i sin ph.d.-afhandling, havde vejledning i fællesskaber trange kår. Vejledningen foregik skam, men den foregik tilfældigt, den skete bare - og den var ikke under udvikling. I dag vinder de kollektive vejledningsformer frem. Rie Thomsen understregede da også sin stolthed over at være med til at bidrage mere systematisk til det professionelle vejledningsfelt med sin overbevisning om, at vejledning i fællesskaber og grupper har et særligt potentiale.

Stolthed og overbevisning lyste også ud af Rita Buhl, da hun fik ordet. Og mere end det, for indignation og passion er drivkraften bag denne bog, slog hun fast. En indignation over det, hun kaldte den skamridning af individualiseringen, vi efter hendes opfattelse har været vidne til de sidste tre årtier, fx i form af individuelle uddannelses- og handleplaner. For her har vi smidt et barn ud med badevandet, nemlig vores afhængighed af hinanden og det potentiale, der er i fællesskaber, fortsatte hun. Vores fælles passion er at tage vare på vejledningen og hinanden i fællesskaber.

Fra passion til praksis og refleksion. Randi Boelskifte Skovhus gav os en smagsprøve på, hvilke spørgsmål den pædagogiske refleksionsmodel kan hjælpe os med at formulere og besvare i vores vejledningspraksis: Hvilke fællesskaber er relevante for mig? Kunne det fx være en lektiecafé? Hvordan får jeg adgang til fællesskabet? Hvordan gør jeg mig synlig? Hvordan administrerer jeg mine ressourcer? Hvad kendetegner fællesskabet og dets potentialer? Hvem har fælles problematikker? Hvordan organiserer jeg gruppevejledningen, så det bliver meningsfuldt for deltagerne? Og ikke mindst hvordan dokumenteres aktiviteterne - hvem deltog, hvad var formålet, hvad var udbyttet?

Randi Boelskifte Skovhus forklarer den pædagogiske refleksionsmodel

Og udbyttet kan fx være at opleve, at der er andre, der har det ligesom mig, og bidrage til den følelse af normalitet, der kan være så befriende, sagde Randi Boelskifte Skovhus med en kraft, der garanteret fik alle receptionens deltagere til at genkalde sig en sådan oplevelse.

Smagsprøven gav appetit. Mange bøger blev købt på stedet, og da hatten gik rundt og opsamlede spørgsmål fra deltagerne, var lysten til at implementere modellen stor. Lysten var dog kombineret med en god portion realisme, for selv om vejledning i fællesskaber er i fremdrift, er den individuelle vejledning stadig det selvfølgelige valg mange steder. Så man skal slås for det, som Rita Buhl igen understregede, og tro på, at de mål, vi har med vejledning, kan nås ad en anden vej. Og i fællesskabets ånd skal man få flere med, gå sammen med nogen og skabe alliancer - og få sin ledelse med - supplerede andre. Der skal strategi til, der skal inklineres og kurtiseres både over for de vejledte og over for en ledelse. Det handler i bund og grund om at synliggøre sig som profession over for professionens aktører. Så modvillighed skal overvindes - vi har ikke ladet os gå på af det, sluttede forfatterne med et glimt i øjet.