Informationsportaler, fagsystemer og it-løsninger

  

Løsninger

Informationssystemer   3/15

Overenskomstsystem

Overenskomstsystem

Overenskomster regulerer løn- og arbejdsvilkår for flere tusinde medlemmer - vilkår, der reguleres med jævne mellemrum. For at give medlemmerne den bedst mulige service har mange forbund behov for et samlet og opdateret overblik over netop deres overenskomster, aftaler og voldgiftskendelser.
Et overenskomstsystem er derfor en god investering med klare fordele for forbundets forhandlere, tillidsrepræsentanter og det enkelte medlem. 

Nemt at finde opdaterede informationer
Princippet i systemet er enkelt. Vi samler al den information, som skal med, og gør den tilgængelig i elektronisk form, typisk via internettet. Vi sørger for at strukturere informationen i overskuelige menuer og opretter krydshenvisninger. Det betyder, at overenskomsten og det øvrige indhold bliver nemmere at anvende, og med daglige opdateringer har du sikkerhed for, at du altid arbejder med de nyeste informationer. Samtidig bevares historikken, så du altid kan finde tilbage til tidligere versioner af de dokumenter, som er omfattet af overenskomstsystemet.

Vi kan håndtere følsomme oplysninger
Overenskomster indeholder ofte følsomme oplysninger. Derfor er det en fordel, at vi er en troværdig og uafhængig leverandør. I Schultz har vi lang erfaring med at gøre information tilgængelig, og vores informationsløsninger benyttes dagligt i 6 ud af 10 danske kommuner og i en lang række private virksomheder og organisationer. 

Overenskomsten er for vigtig til at gemme væk i en mappe
Et overenskomstsystem kan leveres i den form, du vil have det. Det mest almindelige er en netløsning (portal, inter- eller intranet), men det kan også være til fx PDA. 

Hvad kan et overenskomstsystem indeholde?

  • Nuværende og tidligere versioner af overenskomsten
  • Faglige kendelser
  • Officielle retsforskrifter
  • Særlige branche- og overenskomstspecifikke informationer.

Løsninger til TEKNIQ og Finansforbundet
Schultz har bygget et omfattende overenskomstsystem til Installatørernes Organisation TEKNIQ, som anvendes af flere end tusinde medlemsvirksomheder. Vi har også udviklet et overenskomstsystem sammen med Finansforbundet, der servicerer flere end 50.000 medlemmer.

Fakta

Et overenskomstsystem er en god investering med klare fordele for forbundets forhandlere, tillidsrepræsentanter og det enkelte medlem.