Informationsportaler, fagsystemer og it-løsninger

  

Løsninger

Vidensløsninger   1/3

Anonymisering

Anonymisering af personhenførbare data

Kunsten at anonymisere data
Dokumenter med personfølsomme oplysninger, fx domsafsigelser og afgørelser, skal anonymiseres inden offentliggørelse. Det er en tidskrævende og følsom proces. Ja, nærmest en kunst. Alt, der kan identificere personer og virksomheder, skal erstattes - ensartet og systematisk - så dokumenterne stadig giver mening. Hos Schultz har vi gennem mange år arbejdet med anonymisering. En opgave, der frem til 2010 blev udført manuelt af vores specialister, som besidder stærke kompetencer i systematik, proceshåndtering og ikke mindst har sans for både detaljerne og de overordnede linjer. Det tog tid. Nu har vi indført en ny og delvist automatiseret proces, der både sparer tid og øger kvaliteten.

Spar 50 procent med en overvåget, fuldautomatiseret anonymiseringsproces
Schultz har sammen med en partner udviklet et nyt program til brug for anonymiseringsopgaver. Systemet blev sat i drift i 2010 og består af et fuldautomatisk modul, som udfører hovedparten af opgaven suppleret med et semiautomatisk modul, hvor anonymiseringerne kontrolleres og justeres af en af vores specialister. Effektiviseringen er til at mærke. Det går cirka dobbelt så hurtigt, og vores kunder kan spare op til 50 procent af omkostningerne.

Indbygget høj kvalitet
Ved den fuldautomatiske bearbejdning sker anonymiseringen baseret på lingvistisk forskning og på analyser af sprogbrug i domsafgørelser. Systemet foreslår substitutioner og sørger for, at de bruges konsekvent gennem dokumenterne og overholder Schultz' strenge retningsprincipper for kategorisering, nummerering og redigering. Efterfølgende præsenteres en liste med oversigt over ændringer, og ud fra denne kan redaktøren/specialisten hurtigt danne sig et overblik over dokumentet og gennemføre sit kvalitetstjek. Det er i samspillet mellem den automatiske og den manuelle proces, at kvaliteten sikres.

50.000 sider om året
Schultz håndterer i øjeblikket en mængde data, der svarer til flere end 50.000 siders tekst årligt i den overvågede, fuldautomatiske anonymiseringsproces. Leverancerne sker til flere kunder, herunder www.afgoerelsesdatabasen.dk.

Fakta

50.000 sider om året
Schultz håndterer i øjeblikket en mængde data, der svarer til flere end 50.000 siders tekst årligt i den overvågede, fuldautomatiske anonymiseringsproces.