Informationsportaler, fagsystemer og it-løsninger

  

Nyheder

Nyheder   31/141

Schultz skal være specialistrådgiver for Digitaliseringsstyrelsen

Schultz skal være specialistrådgiver for Digitaliseringsstyrelsen

7. dec. 2016

Når Digitaliseringsstyrelsen skal videreudvikle offentlige IT-løsninger, er Schultz inviteret med som specialistrådgiver.

Digitaliseringsstyrelsen står over for at skulle videreudvikle flere offentlige IT-løsninger, bl.a. NemID, NemLog-in og Digital Post. I den forbindelse har Digitaliseringsstyrelsen tildelt Schultz en plads som specialistrådgiver til at udføre analyseopgaver og yde ekspertrådgivning. Helt konkret skal Schultz være med, når NemLog-in og eIDAS skal videreudvikles.

Det kræver viden og indsigt
Digitaliseringsstyrelsen har lagt vægt på, at de specialistrådgivere, der skal rådgive om videreudviklingen af de offentlige IT-løsninger, skal have omfattende praktisk erfaring med specialistrådgivning i relation til offentlig IT-infrastruktur af meget kompleks karakter og med høj kritikalitet.

IT-specialistrådgiverne skal bidrage til at optimere Digitaliseringsstyrelsens forretning gennem aktuel viden om og indsigt i de mulige rammeværker, teknologier, IT-platforme og løsninger, teknologiske trends og udviklingstendenser i det offentlige og private IT-marked.