På kurset lærer du mere om principperne for beregning af fleksløntilskud. Der sættes fokus på nogle af de elementer ved fleksløntilskud, som medlemmerne har svært ved, og som du har brug for at kunne forklare dem, når de ringer.

På kurset gennemgår vi også en udbetalingsmeddelelse fra det Kommunale Ydelsessystem KY, så du kan se, hvordan udbetalingsmeddelelsen er opdelt.

Kurset henvender sig primært til rådgivere i faglige organisationer, som vejleder de medlemmer, der er ansat i et fleksjob, og modtager fleksløntilskud.

OM UNDERVISEREN

Christina Kjeldstrøm er aktuelt ansat i Københavns Kommunes ydelsesservice, hvor hun arbejder som specialist i løntilskudsafdelingen, og vejleder, beregner og udbetaler fleksløntilskud til virksomheder med fleksjobansatte borgere. Christina er regnskabsuddannet og har mange års praksiserfaring med administration af ydelser på beskæftigelsesområdet fra sine ansættelser både i ydelses- og jobcenterregi. 

Vil du kontaktes angående Schultz Campus?