Lovstof kan være udfordrende at navigere i – selv for fagfolk. Det gælder ikke mindst socialområdet, hvor kompleks lovgivning og skønsmæssige regler kan skabe udfordringer. For at sikre korrekt sagsbehandling og undgå klagesager, der gør ondt på både borgere og kommuner, har Nordfyns Kommune valgt at investere i onlineplatformen Schultz Campus. Vi har talt med myndighedsleder Laila Veje om, hvordan Campus gør en forskel i kommunen.
Skal borgeren have personlig hjælp, praktisk støtte eller pædagogisk vejledning? Kan borgeren få støtte til en handicapbil? Hvilken type hjælp kan voksne med funktionsnedsættelse få? Socialområdet er præget af omfattende og skiftende lovgivning, og mange regler er baseret på skøn, der kræver høj faglighed hos sagsbehandlerne.
Hos Nordfyns Kommune er løbende kompetenceudvikling højt prioriteret. Ifølge Laila Veje kan digital læring optimere kommunens kompetenceniveau:
- Schultz Campus’ kurser med regler på socialområdet bidrager til at reducere kompleksiteten, så sagsbehandlerne kan træffe hurtigere og mere korrekte juridiske afgørelser, forklarer hun.
Det er bare en af flere fordele, som kommunen oplever ved at bruge Schultz Campus i det daglige arbejde.
Schultz Campus Skaber et fælles sprog
For Laila Veje er Campus ikke kun et redskab til individuel opkvalificering, men også et fundament for fælles forståelse, en fælles linje og et fælles sprog blandt medarbejderne. Den fælles base leder til en mere koordineret og effektiv sagsbehandling:
- De korte kurser og fleksible moduler sparer tid i en travl hverdag og frigør ressourcer til sagsbehandling, fortæller hun.
Campus gør det muligt at følge op både individuelt og på teamniveau, fx på personalemøder, hvor kurserne danner udgangspunkt for fælles refleksion.
Schultz Campus klæder nye og erfarne medarbejdere på
Kurserne er udarbejdet af faglige eksperter, der sikrer faglig relevans, og reglerne bliver forklaret i et sprog, der er til at forstå. Hos Nordfyns Kommune er Schultz Campus en integreret del af introduktionsprogrammet for nye medarbejdere, så de får en tryg start og hurtig oplæring:
- Campus hjælper nye medarbejdere med hurtigt at komme på niveau, så de kan bidrage effektivt til sagsbehandlingen og kan klare sig i den juridiske verden, siger Laila Veje.
Campus fungerer som opslagsværk og brush-up for både nye og gamle medarbejdere, ligesom Campus også bruges som forberedelse til teammøder eller til at opdatere sig på nye regler, fx inden for hjælpemidler og forbrugsgoder.
Schultz Campus kan omsættes til praksis
Laila Veje fremhæver, hvordan Campus’ kurser kan omsættes direkte til praksis og bidrage til korrekte afgørelser:
- Kursernes opdaterede indhold forbedrer kvaliteten af sagsbehandlernes beslutninger og mindsker risikoen for fejl.
De altid opdaterede kurser giver en god gennemgang af relevante paragraffer, så sagsbehandlerne altid har den nødvendige viden, præcis når de har brug for det:
- Den fleksible tilgang til opkvalificering gør det muligt at tilpasse læringen til medarbejdernes behov og tid, så både deres faglighed og vores sagsbehandling styrkes.
Laila Veje tør godt sige, at Campus er kommet for at blive. Fordi Schultz Campus er mere end bare en læringsplatform – det er er en løsning, som styrker juridiske kompetencer og forbedrer sagsbehandlingen. Med fleksible, målrettede kurser skaber Campus et fælles vidensgrundlag, der sikrer lovmedholdelighed og effektivitet, så både borgernes velfærd og kommunernes arbejde forbedres.

Styrk fagligheden med Schultz Campus Social
Træffer du dagligt afgørelser på det sociale område? Og har du brug for at holde dig skarp på reglerne om fx anbragte børn, voksne med handicap eller andre regeltunge områder? Med den online læringsplatform Schultz Campus Social får du ubegrænset adgang til knap 50 fagkurser, der holder dig opdateret om gældende lovgivning og klæder dig på til at sikre en korrekt og hurtig sagsbehandling.
Vil du høre mere om Schultz Campus?

Kontakt os
Lone Friis
Salgschef
+45 41 95 46 70
lof@schultz.dk