Om jobbet
Du bliver en vigtig del af vores salg- og marketingteam i afdelingen Viden og indhold. Her vil du indgå i et tæt, dedikeret team på 10 medarbejdere, der arbejder med markedsføring, salg og leverance af løsninger, som anvendes af landets kommuner.
Dit primære fokus er salg af Schultz Campus, som er et læringsunivers med over 60 digitale kurser målrettet sagsbehandlere i kommunernes jobcenter, socialcenter, tekniske forvaltning m.m. Vi lancerede Schultz Campus sidste år, og mere end 15 kommuner har allerede købt løsningen.
Du får et samlet KAM-ansvar for divisionens løsninger til kommunen. Det omfatter typisk også Schultz Kommunekoncept og andre SAAS-baserede informations- og vidensløsninger.
Om dig
Du kan begå dig på alle de kommunale ledelsesniveauer, fra fagdirektør over centerchef til afdelingsleder. Du er vedholdende og god til at sparke døre ind, få mødet i kalenderen og gennemføre salgsprocessen.
Du har minimum fem års erfaring med salg af it-løsninger eller tilsvarende. Det er naturligvis en fordel, hvis du har erfaring med salg til kommuner, men ikke en betingelse. Det vigtigste er din gejst, attitude og gennemslagskraft i salgsprocessen.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har et stærkt kommercielt mindset og forståelse for at arbejde med taktisk, opsøgende og strategisk salg.
- Har en god forståelse for mennesker, har situationsfornemmelse samt evner at bygge stærke relationer med kunder.
- Er nysgerrig og har lyst til at arbejde med en portefølje på 30+ kommuner.
- Arbejder struktureret og vedholdende.
- Er en teamplayer, der naturligt ønsker at skabe gode relationer til dine kolleger.
Om Schultz
Schultz er centralt beliggende lige ved Valby Station. Vi har en flad struktur, hvor et væld af forskellige fagligheder arbejder side om side og gør hinanden bedre. Vi tilbyder:
- Konkurrencedygtig løn
- En arbejdsplads, som prioriterer det sociale sammenhold og de faglige fællesskaber
- En høj medarbejdertilfredshed
- Frokostordning, massageordning, løbeklub m.m.
- En fondsejet virksomhed med over 360 år på bagen – vi kan sætte langt lys på, når vi træffer beslutninger, og tør investere i fremtiden
Skal det være dig?
Lyder det spændende, vil vi rigtig gerne høre fra dig.
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte salgsdirektør Eskil Thygesen på telefon 81 77 45 37.
Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt, så skynd dig at sende din ansøgning. Vi indkalder løbende kandidater til samtale.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Glade medarbejdere er en hjørnesten for os.