Ukuelige Schultz
En skæbnesvanger ildebrand
Vi begynder vores historie lidt senere end 1661, nærmere bestemt i 1795, hvor en ildebrand raser over København.
Det er den 5. juni, og flammerne fra flådens tømmerlager på Gammelholm er - godt hjulpet på vej af den stærke østenvind - nået ind i hele bydelen omkring Nikolaj Kirke. Her ligger Johan Frederik Schultz’ trykkeri, der sammen med knapt tusind andre ejendomme forsvinder i den dage lange og katastrofale storbrand.
Bogtrykkeren er dog en driftig herre og i stedet for at gå ned med flaget, tager han sagen i egen hånd. Allerede morgenen efter branden møder han efter sigende sin gode ven Rahbek med ordene: ”Nu er begge mine Gaarde brændte, nu kan jeg spadsere.”
Et trykkeri fra 1661
Få dage efter køber han Københavns tredjestørste trykkeri og forlag af Herr Directeur Høpffner. Og det er netop dette foretagende, der kan dateres tilbage til 1661.
Lovgivning i vores DNA
Landets love trykkes af Schultz
Med trykkeriet starter en lang tradition med at understøtte retssikkerheden i Danmark. Herr Directeur Høpffners sønnesøn og arvtager udnævnes nemlig allerede i 1731 som ”Directeur for Det Kongelige Bogtrykkeri” og får bl.a. ansvar for at trykke alle landets love.
Igennem 130 år står vi for at trykke Lovtidende for staten, og i dag har vi atter fået æren. Ikke længere som trykkeri, men som IT-virksomhed. Vi drifter og vedligeholder lovtidende.dk, som tjener et vigtigt formål i det danske retssamfund. Lovgivning kan nemlig ikke træde i kraft, før det er publiceret i Lovtidende. Så hvis hjemmesiden bryder ned, er der principielt set ingen gældende lovgivning i Danmark.
Let tilgængelig lovgivning
I Schultz er vi også kendt for at konsolidere lovgivningen, dvs. sammenfatte loven og dens ændringer i en opdateret version.
Dette starter, da vi i 1976 lancerer vores lovserviceprodukter. Nu skal brugerne ikke længere klippe-klistre for at slå lovændringer op og indarbejde dem. Det gør vi. I starten har vi et lager, hvor de papirbaserede lovsamlinger ligger, og hver gang der er en opdatering til loven, udskiftes siderne i mappen.
Knap 15 år senere lancerer vi vores lovguider, som ud over lovteksten indeholder kommentarer, der formidler loven og gør den lettere tilgængelig. Lovguiderne bliver hurtigt populære blandt sagsbehandlere og udbredes til kommuner i hele landet.
En særlig DNA
I 2024 frasælger vi vores juridiske indholdsforretning for at styrke vores kerneforretning inden for digitalisering af velfærdsområdet. Men århundreders akkumuleret viden giver os en helt særlig DNA, som vi bringer i spil i alle vores løsninger, og som gør, at vi kan og tør at udfordre vores kunder i tætte, faglige samarbejder.
Fra Christiansborgs kælder til konversationsleksikon
Måske husker du læderindbundne leksika pryde dine bedsteforældres bogreol? Sandsynligheden for, at der stod J.H. Schultz Forlagsboghandel inde i dem, er stor. For i 1907 udgiver vi i samarbejde med Carlsberg Fonden og forlægger Isaac Salmonsen den første store encyklopædi på dansk. Salmonsens Konversationsleksikon bliver hurtigt fast inventar i mange danske hjem, men idéen til opslagsværket opstår faktisk mere end 20 år tidligere og ud af asken fra endnu en ildebrand i Schultz’ historie.
For da Christiansborg i 1884 står i flammer, holder Schultz til i slottets kælder, hvor vi trykker Rigsdagstidende. Her kan man læse referater af de mange taler og forhandlinger i de daværende to kamre: Landstinget og Folketinget, tilsammen kaldet Rigsdagen. Med sine i alt 772 bind er det en stor opgave, der gør Schultz til landets største bogtrykkeri. Ildebranden udstiller dog, hvor skrøbelig den gamle virksomhed er. Derfor indledes en jagt efter andre store arbejdsopgaver, og det er her, at idéen om en moderne encyklopædi på dansk opstår.
Mod nye territorier
Et hul i markedet
Gennem 00’erne leverer vi lovinformation til landets kommuner, og da jobcentrene ser dagens lys i 2006, spotter vi et hul i beskæftigelsesområdet.
Efter flere års hårdt arbejde, og ud fra en vision om at digitalisere det offentlige med resultatskabende løsninger, kommer vores fagsystem Schultz Fasit til verden i 2011.
Historier om at køre landet tyndt med intet andet end et par slides til at præsentere det endnu ikke udviklede fagsystem for skeptiske kunder lever stadig i bedste velgående blandt flere kolleger.
Schultz Fasit er et skridt ind på et nyt forretningsområde og samtidigt startskuddet til, at den første IT-udvikler ansættes i Schultz. I dag er halvdelen af medarbejderne udviklere og førnævnte slides blevet til et fagsystem, som dækker 2/3 af markedet.
Fra lovgivning til læringsunivers
I 2021 bruger vi endnu en gang vores kerneforretning som springbræt til at træde ind på et nyt marked, da vi lancerer det digitale læringsunivers Schultz Campus ud fra en vision om at styrke sagsbehandlingen ved at videreuddanne velfærdsdanmark.
Tidlig teknologisk nysgerrighed
Indtil midten af 1800-tallet foregår det meste af den grafiske produktion med håndpresse, bl.a. den såkaldte fluesmækker. Men i 1835 kan vi bryste os af at være det første danske trykkeri med en dampdreven hurtigpresse.
Stoltheden er også stor, da vi i 1970’erne indfører edb i hele virksomheden efter ønske fra staten, som vil gøre informationer fra myndighederne tilgængelige elektronisk. Eller da vi i 1989 anskaffer vores første stand alone computer til den nette sum af 40.000 kr. En af de første elektroniske lovguider, LovGuide Skat, fylder hele 35 disketter. Og er der fejl på bare én af disketterne (hvilket der er på ca. 3% af dem), må man starte forfra.
I dag er fluesmækkeren og disketten fortid. Men vores nysgerrighed efter nye teknologier lever i den grad videre.
Særligt ejerskab
Vi er ikke til salg
… hvis du skulle spørge fra nogen. Og den er faktisk god nok. For da tidligere direktør og eneaktionær i Schultz, Ole Trock-Jansen, i 1989 opretter J.H. Schultz-Fonden og skænker mere end 95 % af sine aktier hertil, sikrer han det økonomiske fundament for fremtiden.
Fra starten har fonden været tydelige om, at Schultz ikke er til salg. Samtidig har fonden et erklæret formål om at yde støtte til humanitære formål.
I dag er det svært at sige Schultz uden ikke også at sige Ole Trock-Jansen.
På trods af det manglende navnesammenfald er Ole Trock-Jansen den syvende og sidste i rækken af Schultz-slægtninge til at stå i spidsen for vores gamle virksomhed. Da han i 1941 går i typograflære i bogtrykkeriet, er det efter hans bedstemor Edda Foss’ (født Hostrup-Schultz) ønske.
Frem til 2006, hvor han går på pension som bestyrelsesformand, når han at bestride et væld af titler i Schultz, som han vier hele sit liv til.
Den stille rebel
Bare fordi man trykker kongens love, varetager opgaver for staten eller har haft til huse på Christiansborg Slot, er det ikke ensbetydende med, at man er magtens kæledægge.
I 1941 og langt fra Schultz’ faciliteter i København angriber Hitlers hær Sovjetunionen med voldsom styrke. Nazisterne, der kender ordets magt og aldrig har været blege for at benytte sig af propaganda, er samtidigt besættelsesmagt i Danmark. Og de har fået nys om, at Schultz er et af de eneste trykkerier i landet, der kan trykke med det særlige russiske skrifttegn. Perfekt til propagandabrochurer til Sovjetunionens borgere.
Men da nazisterne banker på døren hos Schultz, må de gå tomhændede hjem. De russiske bogstaver er nemlig på mystisk vis forsvundet. Først i 1945, efter krigens ophør, dukker bogstaverne på mirakuløs vis op igen.
