Opgaven
Fasit Social understøtter kommunernes indsats med at hjælpe udsatte borgere. Løsningen har et klart defineret formål, en tydelig differentiering og de første kunder ombord. Nu handler det om at få de næste kommuner med og sikre, at løsningen forankres solidt i markedet.
En central del af rollen er aktivt at åbne nye kommuner og skabe den fremdrift, der får beslutninger til at blive truffet.
Du får ansvaret for at drive markedsåbningen videre og skabe progression i samarbejdet med kommunerne. Du arbejder med direkte adgang til et dedikeret team af faglige eksperter, produktfolk og erfarne sælgere.
Opgaven indebærer, at du:
- driver komplekse B2G-salgsprocesser fra tidlig dialog til indgåede aftaler
- sikrer konstant fremdrift i kommunens beslutningsproces
- arbejder struktureret med markedsåbninger og pipeline
Vi arbejder ud fra et klart princip: Når vi indgår aftaler med kommuner, forpligter vi os på, at samarbejdet lykkes. Hver relation er vigtig for os, og vi har altid kommunernes ryg.
Dit mandat
Vi plejer at sige, at Schultz er verdens ældste startup. Ikke som slogan, men som en måde at forklare, hvorfor vi både har stabilitet og en stærk lyst til at bygge nyt. Derfor er beslutningsvejene korte i Schultz Inkubator, og vi skal hurtigt kunne omsætte indsigt fra markedet til handling.
Fasit Social bygger videre på Schultz’ erfaringer fra vores fagsystem til beskæftigelsesområdet, Fasit Beskæftigelse, hvor vi i dag har 69 kommuner på løsningen. Du får derfor adgang til Schultz’ brede netværk og mangeårige relationer i det kommunale landskab, og efterhånden som forretningen udvikler sig, vil du være med til at forme:
- den kommercielle tilgang til markedet
- prissætning og kontraktmodeller
- hvordan salgs- og markedsarbejdet organiseres på området
Der er høj grad af opbakning omkring rollen og en tydelig forventning om, at du tager ejerskab for at skabe resultater.
Produkt og udvikling
Fasit Social er en veldefineret løsning, der udrulles og videreudvikles i etaper. Kunderne indgår som aktive samarbejdspartnere i udrulningen, og dialogen bruges målrettet til at validere og finjustere en klar differentiering i markedet.
Succes måles ikke alene på aftaler, men på at løsningen fungerer i praksis og understøtter kommunernes arbejde med styring, progression og borgernære indsatser.
Din profil
Vi forestiller os, at du:
- Motiveres af at se dit arbejde gøre en konkret forskel og drive salgsprocessen struktureret fremad, selv i lange beslutningsforløb
- Er komfortabel med at indtage rådgiverrollen i salgsdialogen og forstår at agere strategisk partner, der tager ansvar for kundens forretning
- Naturligt bygger relationer og skaber tillid på ledelsesniveau hos kommunerne
- Trives med at arbejde tæt sammen med både kolleger og kommuner
- Motiveres af at bygge noget op og tage ansvar for, at det lykkes
Et bredt netværk på socialområdet er en klar fordel.
Kort sagt
Det her er en rolle for dig, der vil være med i en tidlig fase og tage et tydeligt kommercielt ansvar i en strategisk satsning sammen med et stærkt team og i tæt samarbejde med kommunerne.
Du får mulighed for at blive den kommercielle drivkraft bag opbygningen af Fasit Social i markedet. For den rette kandidat kan rollen udvikle sig i takt med traction – fx mod ansvar for et større salgs- og kundeteam eller kommercielt lederskab for socialområdet.
Om Schultz
I Schultz kommer du til at arbejde med IT-løsninger, der gør en forskel. Vi er ca. 140 medarbejdere, som hver dag arbejder for at skabe digitale løsninger, der understøtter velfærd og styring i kommunerne. Vi har mere end 360 år på bagen og er ejet af en erhvervsdrivende fond, dvs. vi sætter langt lys på, når vi træffer beslutninger.
Skal det være dig?
Hvis du vil være med til at bringe Schultz Social i markedet, vil vi gerne høre fra dig. Send din ansøgning og dit CV inden den 22. februar.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Morten Maate, direktør for Inkubator, på telefon 41 95 47 62 eller mail mma@schultz.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.