Vil du kombinere klassisk softwareudvikling med teknisk ejerskab af et forretningskritisk Elasticsearch-miljø? I Schultz søger vi en seniorudvikler, der både får ansvar for drift, optimering og stabilitet af Elasticsearch i produktion og samtidig er med til at vedligeholde og videreudvikle Schultz’ applikation i C#/.NET. Det er et krav, at du kan tale og skrive flydende dansk, da samarbejde, dokumentation og koordinering foregår på dansk.
Om jobbet
Du bliver en nøglespiller i vores platformteam, hvor du kombinerer softwareudvikling med DevOps- og infrastrukturansvar. Du får indflydelse på, hvordan vi designer, bygger og driver vores udviklingsplatform med Elasticsearch som et centralt fokusområde.
Primært ansvar (Elasticsearch – drift & optimering):
- Ejerskab af Elasticsearch: oppetid, stabilitet, driftsrutiner og løbende forbedringer
- Performance tuning: indeks-/query-optimering, mappings, shard- og ILM-strategier, cache/heap, ressourceforbrug og cost/performance
- Fejlsøgning og incident-håndtering: root cause analysis, runbooks, forebyggelse og forbedring af driftbarhed
- Monitoring og alarmering: dashboards, alerting og observability
Derudover (Udvikling i C#/.NET – vedligehold & nyudvikling)
- Udvikling af værktøjer, services og automatiseringer i C#/.NET, der binder vores platform og infrastruktur sammen.
- Bidrag til udvikling og vedligehold af eksisterende applikationer og services.
- Videreudvikling af vores interne udviklingsplatform og værktøjer fx IaC og containerization, der øger udviklernes produktivitet.
- Udvikling og administration af infrastruktur i Microsoft Azure, herunder services, netværk og sikkerhedsopsætninger, så leverancer er stabile og sikre.
Om dig
Vi lægger vægt på, at du:
- har hands-on erfaring med drift af Elasticsearch i produktion
- har stærke kompetencer i C#/.NET
- har erfaring med Azure cloud-infrastruktur, herunder AKS/Kubernetes, netværk, sikkerhed og overvågning
- arbejder sikkert med Docker og containerbaserede miljøer, og tænker i automatisering af build, deploy og drift
- har forståelse for sikkerhed i cloudmiljøer, herunder autentificering, autorisation og sikkerhed i pipelines
- har minimum 5 års erfaring som softwareudvikler gerne med fokus på platform, drift eller DevOps
- holder dig opdateret på nye teknologier og best practices
- taler og skriver flydende dansk (krav)
Erfaring med Infrastructure as Code (fx Terraform) er en fordel, men ikke et krav.
Om Schultz
Schultz er en dansk IT-virksomhed med en unik historie, der går tilbage til 1661. Hver dag arbejder vi for at skabe intelligente løsninger, der løfter hverdagens velfærd til gavn for borgere og samfund. Som specialist får du stor indflydelse på dine opgaver, og vi uddelegerer ansvar, fordi vi stoler på, at du træffer de rigtige beslutninger.
Hos os får du:
- Central beliggenhed ved Valby station - det er nemt at komme på arbejde, uanset om du bor på Vesterbro eller i Vallensbæk.
- Særligt sammenhold: Vi synger morgensang, skåler i fredagsbaren og stopper op i hverdagen og fejrer vores sejre – både de små milepæle og de store aftaler.
- Faglig fordybelse og fællesskab: Vi holder innovationsdage og hackathons og har vores egen årlige kinokonference.
- Fleksibilitet i dine arbejdstider med mulighed for hjemmearbejde - faktisk er du selv med til at definere de rammer, der gælder i dit team.
Og så har vi selvfølgelig en forrygende frokostordning, en solid sundhedssikring og mulighed for massage og fysioterapi.
Skal det være dig?
HIGHR er rekrutteringspartner på denne stilling.
Har du spørgsmål til stillingen, processen eller matcher du ovenstående profil,
så kontakt Henriette Bekker på HB@Highr.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig