Jeg er softwareudvikler og arbejder med vores fagsystem Schultz Fasit, der bruges af sagsbehandlere, når de hjælper ledige i arbejde. 

Vi har nogle teknisk fede løsninger

I min tid i Schultz har jeg været med til at modernisere løsningen, så den nu er baseret på microservice-arkitektur – eller modulbaseret arkitektur, som vores chefarkitekt kalder det. Det har været en fed rejse, som bl.a. betyder, at vi nu deployer flere gange dagligt. Andre steder ville den slags måske tage flere måneder.

Det giver en vis arbejdsglæde, at vi er så dynamiske og kan blive ved med at levere noget fedt til brugerne. At tingene ligger i clouden og i Azure gør bare, at vi er enormt responsive. Én ting er, at vi kan rette fejl på et kvarter, noget andet er, at vi nemmere kan skalere, hvis der pludselig er meget belastning på systemet.

Så rent teknologisk er jeg virkelig stolt af vores infrastruktur, for hvis man kigger under motorhjelmen, har vi nogle teknisk ret fede løsninger. Mine udviklervenner synes i hvert fald, at det lyder sejt.

Men det fedeste er jo, at vi løser en reel opgave ude i den virkelige verden.

 

Opbakning til at prøve ting af

Jeg er helt klart blevet mere selvsikker, siden jeg kom til Schultz. Det skyldes, at vi har en stor psykologisk tryghed, og at jeg ved, at mine kolleger i teamet har min ryg. Vi stoler på hinanden og har plads til at lege.

I min afdeling arbejder vi i selvorganiserende teams. Det betyder, at vi får mandat og ansvar til selv at finde ud af, hvordan vi vil gøre tingene. Det er guld værd.
Der er masser af tillid og frihed i Schultz. Og så føler jeg, at vi er ret tætte, hvilket skyldes, at vi er gode til at mødes til morgenmøder, fællessang og fejringer.

Der er også opbakning til at prøve ting af. Mine kolleger Rasmus, Rune og jeg fik i 2021 idéen til, at vi skulle lave vores helt egen .NET-inspirerede konference i Schultz. Det startede med, at det bare skulle være sådan et slags watch party, hvor vi sammen kunne se nogle af de her talks, som kom på den egentlige .NET-konference. Men for hvert år der går, griber Kinokonferencen om sig. Nu foregår det i Valby Kino, og vi har haft besøg af Sam Newman og Alistair Cockburn.

Vi har det sjovt sammen med det faglige, og det er vildt fedt!
 

Mød flere medarbejdere

Mød en customer succes manager

Mød en customer succes manager

Cecilie Meyer sikrer, at den digitale læringsplatform Schultz Campus skaber værdi for brugerne

Mød en dataarkitekt

Mød en dataarkitekt

Rafael Levand har været med til at bygge ledelsesværktøjet Schultz Expose fra bunden

Mød en fagspecialist

Mød en fagspecialist

Iben Thagaard letter hverdagens jungle af reformer, love og nye regler