Jeg er dataarkitekt i Schultz og har været med til at bygge Schultz Expose, der giver ledere og ansatte dybe dataindsigter om bl.a. mål, indsatser og økonomi i kommunen.

Det skal give mening - også for brugerne

Jeg synes virkelig, at vi er på en spændende rejse med Schultz Expose. Det begyndte som en slags startup inde i virksomheden, hvor vi koncentrerede os om beskæftigelsesområdet, men i dag breder vi os dog længere og længere ud i kommunen. Med Schultz Expose hjælper vi kommunerne med at få de her dataindsigter, der gør, at de kan drive en endnu bedre kommune. I sidste instans gavner det jo forhåbentligt også borgerne.

I teamet går vi meget op i, at det skal give mening for dem, der bruger det. Derfor skaber vi produkterne i samarbejde med kommunerne, som ikke alle har BI-folk ansat eller brugt dyre konsulentpenge på at få bygget et rapportværktøj. Omvendt forsøger vi heller ikke at bilde os selv ind, at vi ved det hele – især fordi kundegruppen er så bred. Det er jo meget forskellige mennesker og behov, vi leverer data til. Så de her tætte kundesamarbejder, hvor vi bl.a. holder workshops og sikrer, at der ikke er langt fra kunde til udvikler, er alfa og omega. 

Plads til kreativitet og idéer

Min hovedkompetence er inden for Microsoft SQL, men jeg holder virkelig af at have en rolle, hvor jeg både kan kode og være meget kreativ. Derfor passer BI mig rigtig godt, hvor de mange data både skal systematiseres, forædles og efterfølgende visualiseres over for brugeren. Jeg har et større fokus på den del med farver og visualisering, mens andre i højere grad laver Power BI, men i teamet gør vi en dyd ud af, at vi ikke bliver for siloopdelt. Vi forstår alle, hvad der foregår i de forskellige lag. Så jeg synes, at vi har en meget holistisk og pragmatisk tilgang til vores arbejde.

For mig er det enormt vigtigt at bidrage til og værne om en sund arbejdskultur. Og det synes jeg, vi har i Schultz. Det er meget vigtigt, at processerne i ens arbejde understøtter, at man ikke ligger søvnløs om natten. I Schultz kan man gå roligt hjem fra arbejde og vide, at der er styr på tingene.

Uanset hvor meget erfaring du har, er vi gode til at lytte til hinanden og hinandens idéer. Siden vi startede med Schultz Expose er BI-teamet vokset en del, og noget af det, jeg er allermest stolt af, er, at vi har formået at beholde den her gode arbejdskultur, hvor vi har tid og plads. Vi skal have det godt på jobbet.

Mød flere medarbejdere

Mød en customer succes manager

Mød en customer succes manager

Cecilie Meyer sikrer, at den digitale læringsplatform Schultz Campus skaber værdi for brugerne

Mød en softwareudvikler

Mød en softwareudvikler

Nichlas Bjørndal er softwareudvikler i et selvstyrende team

Mød en fagspecialist

Mød en fagspecialist

Iben Thagaard letter hverdagens jungle af reformer, love og nye regler