I Gladsaxe Kommune har Schultz Expose IPS vist sig at være en gamechanger, når det kommer til at skabe bedre dataoverblik og smidigere arbejdsgange. Værktøjet fungerer både som et ledelsesredskab og til at sikre sagsbehandlerne i IPS-teamet et struktureret overblik over, hvor langt borgerne er i job- eller uddannelsesforløb.

Gladsaxe Kommune har satset helhjertet på IPS. Som i mange andre kommuner blev IPS startet som et projekt, men metoden har vist sit værd. IPS-teamet er forankret i jobcentret og tæller 10 ansatte, som hver har en sagsstamme på op til 16 borgere. Målet er, at op mod 60% af borgerne afsluttes til enten job eller uddannelse efter et forløb hos en IPS-konsulent.

Synlige data hjælper borgerne hurtigere i gang

David Edvard Krogh, teamleder i Gladsaxe Kommunes IPS-afdeling beskriver, hvordan de tidligere havde udfordringer med at håndtere uoverskuelige data, der ikke var tilstrækkeligt specifikke for borgere i et IPS-forløb. Nu har Schultz Expose IPS hjulpet sagsbehandlerne med at holde bedre styr på borgerens placering i forløbet.

- Fra at have haft uoverskuelige data og lejlighedsvise rapporter til rådighed, har vi nu adgang til data, der fokuserer 100% på IPS.

Schultz Expose IPS hjælper med at identificere, hvor mange borgere der står i kø til et IPS-forløb via en henvisning. Og når en borger er motiveret, er det ekstremt vigtigt, at borgeren kommer hurtigt i gang, pointerer David Edvard Krogh.

- Med Schultz Expose IPS er dette overblik pludselig blevet meget synligt. Jeg kan se, at der næsten hver uge er borgere i kø, og derfor bruger vi vores ledige kapacitet på at undersøge, hvad vi kan gøre for at hjælpe borgerne med at komme hurtigere i gang.

Tæt samarbejde med lokalt netværk af virksomheder

IPS-teamet i Gladsaxe Kommune arbejder helhedsorienteret og starter med at lytte til borgerens drømme og ønsker til et job. Og det har givet positive resultater.

- Vi tror på, at det at komme ud i job eller uddannelse er en del af borgerens vej til at få det bedre helbredsmæssigt.Det er vigtigt, at borgerne hurtigt oplever en succes, siger David Edvard Krogh.

I Gladsaxe Kommune er målet at skabe kontakt til en virksomhed eller uddannelsesinstitution inden for max 30 dage. I løbet af den periode skal der som minimum være skabt interesse eller etableret en samtale.

- Vores konsulenter kontakter forskellige virksomheder i lokalområdet hver uge for at prøve at skabe jobmuligheder for vores borgere. Det kan fx være i form af hjælpefunktioner, hvor der skal ryddes op eller dækkes op til et møde. Borgerne skal kunne se, at det har en værdi, og det er vigtigt for borgere, som ikke har en særlig stor selvværdsfølelse – så den prøver vi at bygge op, fortæller David Edvard Krogh.

Mere effektiv monitorering

IPS-metoden stiller krav om, at der også skal udfyldes et monitoreringsark over indsatsen, og tidligere anvendte teamet et manuelt udfyldt Excel-ark, hvor hver konsulent skulle indrapportere til én person i teamet. Nu bruger teamet monitoreringsdelen i Schultz Expose IPS dagligt.

David beskriver forandringen sådan her:

- Vi har nu adgang til data direkte fra Fasit og kan derfor gennemføre en tæt monitorering, ligesom vi også nemt kan afrapportere resultaterne til det politiske niveau – og det har helt konkret sparet en omfattende arbejdsgang væk.

Ledelsesredskab til overblik og fokus

David og hans team arbejder med forskellige temaer, som bliver gennemgået på ugentlige møder. Det bidrager til, at hele teamet er involveret i at forstå situationen og deltage aktivt i processen.

- Vi analyserer fx udviklingen af den gennemsnitlige varighed af sagerne, hvorfor der sker ændringer - eller hvad det er, vi afslutter borgerne til, siger David Edvard Krogh.

Denne proces giver teamet mulighed for nemt og hurtigt at identificere områder, hvor der er potentiale for effektivisering og særlige områder, der kræver opmærksomhed.

I forlængelse af Gladsaxe Kommunes deltagelse i udviklingssamarbejdet på Schultz Expose IPS blev der bygget et ledelsesdashboard til David samt sikret, at alle medarbejdere i teamet fik et dashboard baseret på de krav, David stiller til den enkelte konsulent.

- På den måde kan jeg få et overblik over, hvornår jeg er en god leder, konkluderer David.

Gladsaxe Kommune har opnået imponerende resultater for borgere i IPS-forløb. Med Schultz Expose IPS som værktøj til både ledelse og daglig drift har IPS-teamet skabt en mere struktureret og fokuseret tilgang til IPS-indsatsen – og gjort det muligt at hjælpe flere ledige borgere med at komme i job eller uddannelse.

Mand Med Briller Foran Skaerm Closeup

Datainformeret ledelse: Udnyt værdien af data i hverdagen

Fyldestgørende og let tilgængelig ledelsesinformation danner grundlag for, at du som jobcenterleder kan træffe de rigtige beslutninger. Med Schultz Expose Beskæftigelse får du en standard business intelligence-løsning, som er skræddersyet til beskæftigelsesområdet, nem at tilgå i hverdagen, og som kræver et minimum af vedligehold. 

Vil du høre mere om Expose Beskæftigelse?

Bente Skov Overgaard Senior Salgschef Schultz

Kontakt os

Bente Skov Overgaard
Senior salgschef

+ 45 20 69 37 74
bso@schultz.dk 

 

Bliv kontaktet