Er du optaget af at bygge gode datawarehouse-løsninger i MS Power BI? Og er du god til at sætte dig ind i kundens behov og afspejle det i et roadmap? 
I Schultz udvikler vi ledelsesværktøjet Schultz Expose, som understøtter ledelsen i den offentlige sektor. Lige nu søger vi en dygtig og erfaren product owner, som vil være med til at sikre, at vi udvikler det rigtige til rette tid. 

Om jobbet

Du bliver en del af et lille team af dygtige datanørder. Vi arbejder agilt med stor fleksibilitet og selvorganisering. Som oftest gennemfører vi udviklingsaktiviteter i tæt samarbejde med vores kunder, hvilket både team og kunder har stor gavn og fornøjelse af.

Du får en central rolle i at sikre, at vores kunder har værdi af løsningen, og at vi udvikler det rigtige til rette tid. Da Schultz Expose er i kraftig vækst, har teamet også vokseværk. Der vil derfor være mulighed for at præge retning, processer og strukturer.

Du får bl.a. ansvar for:

  • Afklaring og prioritering af opgaver
  • Procesejerskab og kommunikationsstyring i teamet
  • Eksekvering af roadmap

Om dig

Du har +4 års erfaring som produkt owner og/eller scrum master inden for forretnings- og dataanalyse. Du arbejder hjemmevant i spændet mellem softwareudvikling og kundens forretning og er vant til at prioritere og planlægge i dette spænd.

Du har kendskab til data warehouse-området og modelingsmetoderne og erfaring med at implementere BI- og rapporteringsløsninger.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • brænder du for at understøtte forretningsudvikling ved hjælp af data.
  • ønsker at være med til at opbygge struktur og processer.
  • har styr på SCRUM og SAFe - måske er du endda certificeret.
  • har forståelse for MS Power BI, Microsoft SQL Server og data warehouse-arkitektur.
  • er en teamplayer, der naturligt ønsker at skabe gode relationer til dine kolleger.

Hvis du har erfaring med beskæftigelsesdomænet og anvendelse af offentlige data, vil du helt sikkert have glæde af det, men det er ikke en forudsætning.

Om Schultz

I Schultz kommer du til at arbejde med IT-løsninger, der gør en forskel. Vi er ca. 200 medarbejdere, som hver dag arbejder for at styrke dansk retssikkerhed og hjælpe ledige i job. 

Vi er specialiseret i fagtech og har et væld af forskellige fagligheder, der arbejder side om side og på tværs. Nogen taler flydende kode, mens andre kender hver en afkrog af beskæftigelseslovgivningen.

Vores struktur er flad og ledelsen transparent. Vi spiller bordfodbold med den adm. direktør og samles til fælles infomøde hver måned. Vi er også en del gladere end gennemsnittet – faktisk er vores arbejdsglæde blandt landets højeste.

Vi har mere end 360 år på bagen og er ejet af en fond - og det betyder mere, end man lige skulle tro. Læs selv.

VI TILBYDER

  • Central beliggenhed ved Valby station - det er nemt at komme på arbejde, uanset om du bor på Vesterbro eller i Værløse.
  • En god chef: Vores ledere scorer altid exceptionelt højt i vores årlige medarbejdertilfredshedsundersøgelse, bl.a. for deres evne til at anerkende medarbejdernes indsats og skabe en åben og tillidsfuld arbejdskultur. Det kan du læse mere om her.
  • Særligt sammenhold: Vi synger morgensang, skåler i fredagsbaren og stopper op i hverdagen og fejrer vores sejre – både de små milepæle og de store aftaler. 
  • Faglig fordybelse og fællesskab: Vi holder innovationsdage og hackathons og har vores egen årlige .NET-konference.
  • Fleksibilitet i dine arbejdstider med mulighed for hjemmearbejde - faktisk er du selv med til at definere de rammer, der gælder i dit team.

Og så har vi selvfølgelig en forrygende frokostordning, en solid sundhedssikring og mulighed for massage og fysioterapi.

Skal det være dig?

Synes du, at jobbet lyder spændende, vil vi meget gerne høre fra dig.

EPICO Search er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Senior Business Manager Mia Boldsen Müller på telefon 28 66 39 43 eller mail mbm@epicosearch.dk.

Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt, og der afholdes samtaler løbende, så skynd dig at sende dit CV.

Alle ansøgninger behandles fortroligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Glade medarbejdere er en hjørnesten for os.