Lær hvordan Schultz Booking kan konfigureres og tilpasses for at optimere bookingprocessen for både borgere og sagsbehandlere. Du får også en gennemgang af yderligere funktioner som ombooking, overblik over sagsbehandlernes ledige tider og lokalestyring.
Målgruppe
Niveau 3. Kurset er for den rutinerede bruger, som har et solidt kendskab til basisfunktionaliteten og evt. varetager rollen som superbruger eller systemadministrator.
Udbytte
Efter kurset vil du have fået kendskab til:
- Den grundlæggende opsætning af bookingtyper for at sikre en smidig bookingproces
- Allokeringsprocessen, som både kan styres centralt eller med mere eller mindre brugerindflydelse
- Integration med lokaleplanlægning for at holde styr på tilgængeligheden af mødelokaler
- Anvendelse af ombookning og oversigt over dagens aftaler (tilkøb)
- Et samlet overblik over tider for både individuelle sagsbehandlere og på tværs af bookingtyper.
FAQ
Når du tilmelder dig, vil du kort efter modtage en bekræftelsesmail og en kalenderindkaldelse. Kort før kursusstart modtager du en påmindelse med et link, som giver dig adgang til kurset.
Kurset foregår online via Microsoft Teams og kræver kun, at du har adgang til computer med lyd og mikrofon. Hvis ikke computeren har mikrofon, kan du benytte din telefon i stedet.
Din tilmelding er bindende. Hvis du bliver forhindret i at deltage i kurset, bedes du kontakte os på kursus@schultz.dk. Det er desværre ikke nok blot at afvise kalenderinvitationen.
Vi forbeholder os ret til at aflyse et kursus, hvis der er for få tilmeldinger. Det sker dog sjældent. Og vi kontakter dig hurtigst muligt, hvis det bliver aktuelt.
Har du spørgsmål til kurset, er du velkommen til at skrive til os på kursus@schultz.dk eller ringe til os på telefon 72 28 28 26.