Få en gennemgang af arbejdet med ledighedsydelsesmodtagere og fleksjobansatte i Fasit. Vi ser bl.a. på målgruppeskift mellem de to, og hvordan Fasit understøtter lovgivningen med opgaver som fleksjobsamtaler og årlig revurdering.
Målgruppe
Niveau 2. Kurset henvender sig til dig, der er rutineret bruger af Schultz Fasit og allerede har kendskab til det grundlæggende indenfor temaet, men ønsker en mere udvidet gennemgang.
Udbytte
Efter kurset vil du have opnået:
- Kendskab til de særlige funktioner i Fasit, som er relevante for fleksjob-/LY-området.
- Forståelse for målgruppeskiftet mellem ledighedsydelsesmodtagere og fleksjobansatte.
- Forståelse for de opgaver vedr. fleksjobsamtaler, der bliver dannet i Fasit.
- Kendskab til arbejdsflowet vedr. årlig revurdering.
- Kendskab til CV-søgning, matchredskaber og samtaleforberedelse for jobparate.
- Indblik i rådighedsområdet for borgere på ledighedsydelse.
FAQ
Når du tilmelder dig, vil du kort efter modtage en bekræftelsesmail og en kalenderindkaldelse. Kort før kursusstart modtager du en påmindelse med et link, som giver dig adgang til kurset.
Kurset foregår online via Microsoft Teams og kræver kun, at du har adgang til computer med lyd og mikrofon. Hvis ikke computeren har mikrofon, kan du benytte din telefon i stedet.
Din tilmelding er bindende. Hvis du bliver forhindret i at deltage i kurset, bedes du kontakte os på kursus@schultz.dk. Det er desværre ikke nok blot at afvise kalenderinvitationen.
Vi forbeholder os ret til at aflyse et kursus, hvis der er for få tilmeldinger. Det sker dog sjældent. Og vi kontakter dig hurtigst muligt, hvis det bliver aktuelt.
Har du spørgsmål til kurset, er du velkommen til at skrive til os på kursus@schultz.dk eller ringe til os på telefon 72 28 28 26.

Om underviseren
Benjamin Friis er senior forretningskonsulent i Schultz, hvor han er optaget af at styrke den digitale beskæftigelsesindsats gennem undervisning og udvikling af kurser om brugen af Schultz Fasit. Benjamin har en baggrund som bl.a. jobrådgiver i Københavns Kommune.