Få et grundigt indblik i Schultz Fasits virksomhedsmodul, så du og dine kollegaer kan udføre den mest optimale virksomhedsservice. På kurset får du undervisning i, hvordan virksomhedsmodulet er opbygget samt de grundlæggende funktioner, herunder brugen af Aftaler, Notater, Opgaver og Tags.

Målgruppe

Niveau 1. Kurset henvender sig til nye eller kommende brugere af Schultz Fasit. Det er også velegnet til dig, der søger en opdatering af de grundlæggende funktioner inden for temaet.

Udbytte

Ved at deltage i kurset vil du opnå:

  • Dyb forståelse af strukturen og de basale funktioner i Schultz Fasits virksomhedsmodul.
  • Indsigt i, hvordan integrationen mellem VITAS og Schultz Fasit fungerer, samt det tilhørende arbejdsflow.
  • Kompetencer til effektivt at udvælge relevante CV'er gennem Schultz Fasit.

På kurset vil vi gennemgå flowet mellem VITAS og Schultz Fasit. I den forbindelse vil der blive talt ind i de forskellige opgaver og adviser, der dannes i fagsystemet og de handlinger der skal udføres på den baggrund. Du vil også blive introduceret til arbejdet med at udsøge CV'er.

FAQ

Hvordan får jeg adgang til kurset?

Når du tilmelder dig, vil du kort efter modtage en bekræftelsesmail og en kalenderindkaldelse. Kort før kursusstart modtager du en påmindelse med et link, som giver dig adgang til kurset.

Kurset foregår online via Microsoft Teams og kræver kun, at du har adgang til computer med lyd og mikrofon. Hvis ikke computeren har mikrofon, kan du benytte din telefon i stedet.

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver forhindret i at deltage?

Din tilmelding er bindende. Hvis du bliver forhindret i at deltage i kurset, bedes du kontakte os på kursus@schultz.dk. Det er desværre ikke nok blot at afvise kalenderinvitationen.

Kan kurset blive aflyst?

Vi forbeholder os ret til at aflyse et kursus, hvis der er for få tilmeldinger. Det sker dog sjældent. Og vi kontakter dig hurtigst muligt, hvis det bliver aktuelt. 

Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?

Har du spørgsmål til kurset, er du velkommen til at skrive til os på kursus@schultz.dk eller ringe til os på telefon 72 28 28 26.

Christian Damm Senior Forretningskonsulent Schultz
Icon

Om underviseren

Christian Damm er senior forretningskonsulent i Schultz, hvor han har fokus på at optimere kommunernes drift og virksomhedsservice gennem datainformeret ledelse. Christian er cand.soc. i psykologi og socialvidenskab fra RUC og har kommunal erfaring som leder, rekrutteringspartner og virksomhedskonsulent.