Få en grundig gennemgang af den logning, der foretages i Fasit. Ud over den historik, som den almindelige bruger selv kan fremsøge, findes der tre centrale logtyper: brugerlog, transaktionslog og konfigurationslog. Alle tre logs – samt historikken – bliver gennemgået hver for sig, med fokus på, hvordan og hvornår de kan bruges i praksis.
Målgruppe
Niveau 3. Kurset er for dig, der er rutineret bruger af Schultz Fasit, og har et solidt kendskab til basisfunktionaliteten.
Udbytte
Efter kurset vil du have fået kendskab til:
- Historikken på borgeren, brugerloggen, transaktionsloggen og konfigurationsloggen.
- Forskellen og anvendelsen af historikken og logs.
- Konkrete eksempler, hvor de tre logs kommer i spil.
- Opmærksomhedspunkter i forbindelse med udsøgningen i logs.
FAQ
Når du tilmelder dig, vil du kort efter modtage en bekræftelsesmail og en kalenderindkaldelse. Kort før kursusstart modtager du en påmindelse med et link, som giver dig adgang til kurset.
Kurset foregår online via Microsoft Teams og kræver kun, at du har adgang til computer med lyd og mikrofon. Hvis ikke computeren har mikrofon, kan du benytte din telefon i stedet.
Din tilmelding er bindende. Hvis du bliver forhindret i at deltage i kurset, bedes du kontakte os på kursus@schultz.dk. Det er desværre ikke nok blot at afvise kalenderinvitationen.
Vi forbeholder os ret til at aflyse et kursus, hvis der er for få tilmeldinger. Det sker dog sjældent. Og vi kontakter dig hurtigst muligt, hvis det bliver aktuelt.
Har du spørgsmål til kurset, er du velkommen til at skrive til os på kursus@schultz.dk eller ringe til os på telefon 72 28 28 26.