Bedre overblik og opfølgning med lønnede timer i Fasit
Lønnede timer er nu tilgængelige i Fasit, og det giver helt nye muligheder for overblik, opfølgning og indsigt i borgernes beskæftigelse.
På webinaret får du en introduktion til, hvordan oplysninger om lønnede timer kan bruges aktivt i arbejdslister og dashboards i Fasit.
Med konkrete eksempler viser vi, hvordan lønnede timer i Fasit kan bruges til bl.a. at:
- Skabe overblik over borgere med og uden lønnede timer
- Følge udviklingen i lønnede timer over de seneste 3 måneder
- Analysere lønnede timer fordelt på virksomheder og brancher
- Få overblik over lønnede timer på tværs af sagsbehandlerens team
Du får indblik i, hvordan de nye data kan omsættes til brugbare arbejdslister og dashboards, der understøtter både den daglige sagsbehandling og den løbende opfølgning.