I Schultz hjælper vi kommunerne med at omsætte faglige ambitioner til konkrete resultater gennem digitale løsninger. Som forretningskonsulent bliver du en vigtig sparringspartner for vores kunder og får ansvar for at sikre, at de opnår størst mulig værdi af vores løsninger og samarbejde. Du får ansvar for dine egne kunder og bliver bindeled mellem kommunernes faglige behov og vores digitale løsninger.
Om jobbet
Som forretningskonsulent bliver du kundernes primære kontaktperson og får ansvar for at drive samarbejdet fra implementering og rådgivning til løbende udvikling og opfølgning. Du sikrer, at kunderne får den forventede faglige og forretningsmæssige værdi af vores løsninger, samtidig med at du bidrager til at styrke relationen mellem kunden og Schultz.
Du bliver en central del af afdelingen Job og Velfærd, hvor du kommer til at samarbejde tæt med kolleger inden for salg, kundesupport og produktudvikling. Vi rådgiver, implementerer og understøtter kommuner i hele landet, og du skal derfor forvente rejseaktivitet i forbindelse med fx fysiske kurser og implementeringer. Vi er et engageret team, der brænder for at skabe værdi for vores kunder og for at udvikle løsninger, der understøtter kommunernes arbejde. Vi deler viden, sparrer på tværs af opgaver og hjælper hinanden med at lykkes.
Dine vigtigste ansvarsområder
Implementering og projektledelse:
- Drive kundeprojekter fra aftale til implementering og opfølgning
- Koordinere aktiviteter, leverancer og forventninger mellem kunden og Schultz
- Opsætte og konfigurere produkter og løsninger i forbindelse med implementering
- Sikre fremdrift, ejerskab og en god kundeoplevelse gennem hele projektforløbet
Rådgivning og kompetenceudvikling:
- Rådgive kunderne om anvendelse af vores produkter, løsninger og arbejdsgange
- Facilitere statusmøder, workshops og udviklingsforløb
- Planlægge og gennemføre onlinekurser, fysisk undervisning og webinarer
- Bidrage til at styrke kundernes kompetencer og udnyttelse af løsningerne
Kunderelation og udvikling:
- Være fast sparringspartner for din kundeportefølje
- Følge op på kundernes behov, mål og oplevelse af samarbejdet
- Identificere muligheder for, hvordan Schultz' løsninger og ydelser kan skabe yderligere værdi
- Bidrage med indsigt fra kunderne til den fortsatte udvikling af vores produkter og services
Om dig
Det vigtigste er ikke din titel, men at du har indsigt i beskæftigelsesområdet og motiveres af at skabe værdi gennem rådgivning, implementering og digitale løsninger.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring fra eller solid indsigt i beskæftigelsesområdet
- Kan drive implementerings- eller kundeprocesser selvstændigt fra start til opfølgning
- Har interesse for digitalisering og kan hurtigt sætte dig ind i nye systemer og løsninger
- Er en stærk formidler, som kan skabe tillid hos forskellige målgrupper
- Arbejder struktureret og formår at holde overblik over flere kunder og opgaver samtidig
- Er nysgerrig på kundernes behov og motiveres af at skabe både faglig og forretningsmæssig værdi
Du har måske erfaring fra en kommune eller en virksomhed, der leverer løsninger til den offentlige sektor. Derudover er det en fordel, hvis du har arbejdet med undervisning, workshops eller forandringsprocesser, og hvis du kender til implementering eller drift af fagsystemer. Erfaring med kundedialog, samarbejdsaftaler eller kommercielle relationer er også et plus.
Om Schultz
I Schultz kommer du til at arbejde med IT-løsninger, der gør en forskel. Vi er ca. 140 medarbejdere, som hver dag arbejder for at skabe digitale løsninger, der understøtter velfærd og styring i kommunerne. Vi er en dansk virksomhed med mere end 360 års historie og er ejet af en erhvervsdrivende fond med et velgørende formål.
Du får:
- En selvstændig og synlig rolle med stor indflydelse på din egen hverdag
- Central beliggenhed på Lygten i København NV tæt på offentlig transport og med hyggelige caféer og butikker i baghaven
- Særligt sammenhold: Vi synger morgensang, skåler i fredagsbaren og stopper op i hverdagen og fejrer vores sejre – både de små milepæle og de store aftaler.
- Fagligt fællesskab: Du bliver en del af et miljø, hvor vi dyrker fagligheden, deler viden og hjælper hinanden
Skal det være dig?
Du behøver ikke kunne sætte flueben ved alt. Hvis du har en stærk forståelse for beskæftigelsesområdet, trives i dialogen med kunder og motiveres af at skabe resultater gennem digitale løsninger, vil vi meget gerne høre fra dig.
Send din ansøgning og CV senest 27. september 2026. Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt.
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent- og supportchef Louise Velløv på telefon 31 58 81 86.
Vi glæder os til at høre fra dig.