Schultz har indgået samarbejde med erhvervshuset Concere, hvor borgere i lønnede timer står bag indpakningen af små slikposer, som Schultz deler ud på fx messer og konferencer.
Ikke alle mennesker har lige let ved at finde vejen til et stabilt arbejdsliv, og for nogle kræver overgangen til job først og fremmest en god opstart i trygge rammer med faste rutiner og arbejdsopgaver. Mange har brug for at genfinde troen på egne evner ved at opbygge rutiner og blive en del af et trygt arbejdsfællesskab. Erhvervshuset Concere arbejder med beskæftigelsesindsatser for mennesker, der står et stykke fra arbejdsmarkedet. Gennem bl.a. struktur, mentorstøtte og konkrete arbejdsopgaver hjælper Concere borgere med at finde retning, opbygge troen på egne evner og tage skridt mod job eller uddannelse.
Et eksempel på de konkrete arbejdsopgaver findes i erhvervshusets pakkeri, hvor borgere i forløb hos Concere samler små vingummipakker, som Schultz bruger som merchandise på bl.a. messer. Opgaven er en del af brogernes vej tilbage til arbejdsmarkedet og giver mulighed for at træne både rutiner, ansvar og samarbejde i praksis.
- Når en virksomhed som Schultz vælger at støtte vores indsatser, gør de mere end at tage et socialt ansvar. De er med til at skabe en reel forskel for mennesker. I nogle tilfælde betyder det helt konkret, at en borger kan betale sin husleje og få hverdagen til at hænge sammen. Det handler om at give muligheder til mennesker, når livet er svært på deres vej mod job og uddannelse. Det er socialt ansvar, som gør en reel forskel, fortæller projekt- og kommunikationschef Charlotte Ludvigsen.
Samarbejdet med Concere er en naturlig forlængelse af Schultz’ engagement på beskæftigelses- og socialområdet.
- Hos Schultz arbejder vi hver dag for at styrke kommunal velfærd og skabe bedre løsninger for fagprofessionelle og borgere. Og vi tror på, at selv små skridt kan gøre en forskel. Derfor er vi glade for samarbejdet med Concere, som skaber meningsfulde rammer for mennesker, der ønsker at være en del af et arbejdsfællesskab. Når vores merchandise bliver pakket hos Concere, får vi ikke bare løst en opgave. Vi er også med til at støtte en indsats, der gør en reel forskel for den enkelte, siger adm. direktør i Schultz Bo Haaber.
Merch med mening
Vingummipakkerne vil være at finde på messer og konferencer, hvor Schultz deltager med en stand. Og indholdet kan nydes med god samvittighed – indsatsen bag har været med til at give borgere uden for arbejdsmarkedet mulighed for at være en del af et større arbejdsfællesskab og en meningsfuld hverdag.
Vingummipakkerne er pakket i 100% genbrugspapir.