Kurset giver en praktisk introduktion til Expose Indkomst, som samler og udstiller data fra eIndkomst og fagsystemer, så brugeren kan følge borgeres løntimer, beskæftigelse og progression i jobcentret.

Målgruppe

Niveau 1. Kurset er målrettet slutbrugere, der arbejder med data i Expose, og som har behov for et bedre overblik over borgeres beskæftigelse og indkomstforhold. 

Udbytte

Med dette kursus får du en gennemgang af 3 centrale områder:

  • Resultattilskud
    Hvordan kommunen kan identificere borgere, der udløser resultattilskud og følge op på hjemtagelse i forbindelse med ordinær beskæftigelse eller uddannelse.
  • Løntimer
    Hvordan du analyserer borgeres faktiske løntimer, følger udviklingen over tid og anvender data tl at vurdere arbejdsmarkedstilknytning.
  • Fleksjobansatte
    Hvordan du arbejder med opfølgning på fleksjob, herunder afvigelser mellem aftalte og faktiske arbejdstimer for at kunne understøtte en målrettet indsats. 

Kurset har fokus på praktisk anvendelse, så du efterfølgende kan navigere i Expose Indkomst og bruge data aktivt i dit daglige arbejde.

Det er en forudsætning, at du har kendskab til Schultz Expose Basis.

FAQ

Hvordan får jeg adgang til kurset?

Når du tilmelder dig, vil du kort efter modtage en bekræftelsesmail og en kalenderindkaldelse. Kort før kursusstart modtager du en påmindelse med et link, som giver dig adgang til kurset.

Kurset foregår online via Microsoft Teams og kræver kun, at du har adgang til computer med lyd og mikrofon. Hvis ikke computeren har mikrofon, kan du benytte din telefon i stedet.

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver forhindret i at deltage?

Din tilmelding er bindende. Hvis du bliver forhindret i at deltage i kurset, bedes du kontakte os på kursus@schultz.dk. Det er desværre ikke nok blot at afvise kalenderinvitationen.

Kan kurset blive aflyst?

Vi forbeholder os ret til at aflyse et kursus, hvis der er for få tilmeldinger. Det sker dog sjældent. Og vi kontakter dig hurtigst muligt, hvis det bliver aktuelt. 

Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?

Har du spørgsmål til kurset, er du velkommen til at skrive til os på kursus@schultz.dk eller ringe til os på telefon 72 28 28 26.

Christian Damm Senior Forretningskonsulent Schultz
Icon

Om underviseren

Christian Damm er senior forretningskonsulent i Schultz, hvor han har fokus på at optimere kommunernes drift og virksomhedsservice gennem datainformeret ledelse. Christian er cand.soc. i psykologi og socialvidenskab fra RUC og har kommunal erfaring som leder, rekrutteringspartner og virksomhedskonsulent.