Ydelserne i kommunerne bliver administreret via Kommunernes Ydelsessystem (KY), som benyttes af ydelseskontorerne. På dette kursus har vi fokus på integrationen mellem KY og Schultz Fasit, og vi gennemgår bl.a. de funktioner i Schultz Fasit, hvor der bliver sendt data til KY.

Målgruppe

Niveau 3. Kurset er til den rutinerede bruger, som har et solidt kendskab til basisfunktionaliteten og evt. varetager rollen som superbruger eller systemadministrator.

Udbytte

Efter kurset vil du have fået indblik i:

  • Hvilke data, der bliver sendt fra fra Schultz Fasit til KY

  • Snitfladen mellem Schultz Fasit og KY

  • Hvilke arbejdsgange i Schultz Fasit, som hjælper i forhold til fejlsøgning i snitfladen

  • Hvilke adviser, der bliver dannet i Schultz Fasit på baggrund af hændelser i KY

  • Hvordan man kan understøtte ydelser i Schultz Fasit.  

FAQ

Hvordan får jeg adgang til kurset?

Når du tilmelder dig, vil du kort efter modtage en bekræftelsesmail og en kalenderindkaldelse. Kort før kursusstart modtager du en påmindelse med et link, som giver dig adgang til kurset.

Kurset foregår online via Microsoft Teams og kræver kun, at du har adgang til computer med lyd og mikrofon. Hvis ikke computeren har mikrofon, kan du benytte din telefon i stedet.

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver forhindret i at deltage?

Din tilmelding er bindende. Hvis du bliver forhindret i at deltage i kurset, bedes du kontakte os på kursus@schultz.dk. Det er desværre ikke nok blot at afvise kalenderinvitationen.

Kan kurset blive aflyst?

Vi forbeholder os ret til at aflyse et kursus, hvis der er for få tilmeldinger. Det sker dog sjældent. Og vi kontakter dig hurtigst muligt, hvis det bliver aktuelt. 

Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?

Har du spørgsmål til kurset, er du velkommen til at skrive til os på kursus@schultz.dk eller ringe til os på telefon 72 28 28 26.

Sheila Abildskov Forretningskonsulent Schultz
Icon

Om underviseren

Sheila Abildskov er forretningskonsulent i Schultz, hvor hun underviser og sikrer effektiv implementering af digitale løsninger på beskæftigelsesområdet. Som tidligere supporter i Schultz har Sheila en bred teknisk viden, og hun har over 10 års erfaring som socialrådgiver på beskæftigelsesområdet, hvor hun bla. har arbejdet med borgere på sygedagpenge.