På dette kursus får du en praktisk gennemgang af behandlingen af boliglån fra den første ansøgning til lånets videre administration og forfald. Du lærer at registrere og behandle både digitale og manuelt oprettede ansøgninger samt at håndtere bevillinger, afslag og ændringer på eksisterende lån.

Målgruppe

Kurset er for superbrugere der arbejder med registrering, behandling og vedligeholdelse af boliglån.

Udbytte

Efter kurset vil du have fået kendskab til:

  • Oprettelse af debitorer
  • Registrering og behandling af ansøgninger, herunder digitale ansøgninger
  • Bevilling af boliglån
  • Afslag på ansøgninger om boliglån
  • Vedligeholdelse af boliglån
  • Registrering af ekstraordinære afdrag
  • Tilbageførsel af ekstraordinære afdrag
  • Rulning af lån

Om underviseren

Dennis Kristensen er Forretningskonsulent i Schultz med speciale i kommunal opkrævning og debitoradministration. 
Med mere end 20 års erfaring i kommunal opkrævning rådgiver og underviser han kommuner i anvendelsen af digitale løsninger og hjælper med at omsætte funktionalitet i Prisme365 til en effektiv kommunal opkrævning og målrettede arbejdsgange.
Dennis har derudover et indgående kendskab til onboarding af kommunale krav til PSRM (Gældsstyrelsen).

FAQ

Hvordan får jeg adgang til kurset?

Når du tilmelder dig, vil du kort efter modtage en bekræftelsesmail og en kalenderindkaldelse. Kort før kursusstart modtager du en påmindelse med et link, som giver dig adgang til kurset.

Kurset foregår online via Microsoft Teams og kræver kun, at du har adgang til computer med lyd og mikrofon. Hvis ikke computeren har mikrofon, kan du benytte din telefon i stedet.

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver forhindret i at deltage?

Din tilmelding er bindende. Hvis du bliver forhindret i at deltage i kurset, bedes du kontakte os på kursus@schultz.dk. Det er desværre ikke nok blot at afvise kalenderinvitationen.

Kan kurset blive aflyst?

Vi forbeholder os ret til at aflyse et kursus, hvis der er for få tilmeldinger. Det sker dog sjældent. Og vi kontakter dig hurtigst muligt, hvis det bliver aktuelt. 

Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?

Har du spørgsmål til kurset, er du velkommen til at skrive til os på kursus@schultz.dk eller ringe til os på telefon 72 28 28 26.