Få styr på afdelinger og ydelser til tilbagevendende opkrævninger. På dette kursus lærer du at opsætte og vedligeholde de afdelinger og ydelser, der danner grundlag for tilbagevendende opkrævninger. Du får en praktisk gennemgang af afdelingstyper, boligbetaling og regningskørsel, så du kan sikre et korrekt opkrævningsgrundlag.

Målgruppe

Kurset er for superbrugere ansvar for opsætning og vedligeholdelse af tilbagevendende opkrævninger.

Udbytte

Efter kurset vil du have fået kendskab til:

  • Oprettelse og vedligeholdelse af afdelinger
  • De forskellige afdelingstyper
  • Opsætning af boligbetaling på afdelingen
  • Oprettelse og vedligeholdelse af generelle ydelser
  • Oprettelse og vedligeholdelse af ydelser
  • Simulering af regningskørsel
  • Dannelse af opkrævninger

Om underviseren

Ole Teglbjærg er forretningskonsulent i Schultz med speciale i kommunal opkrævning, debitoradministration og økonomistyring. Med mere end 15 års erfaring fra både kommune- og leverandørsiden rådgiver og underviser han kommuner i anvendelsen af digitale løsninger, herunder Prisme365, og hjælper med at omsætte forretningsmæssige behov til effektive og brugervenlige arbejdsgange.
Ole har et indgående kendskab til kommunale processer, opkrævningsområdet og økonomistyring. Han arbejder med analyse, rådgivning, implementering og kompetenceudvikling og bidrager til, at digitale løsninger understøtter en effektiv, sammenhængende og fremtidssikret økonomiforvaltning.

FAQ

Hvordan får jeg adgang til kurset?

Når du tilmelder dig, vil du kort efter modtage en bekræftelsesmail og en kalenderindkaldelse. Kort før kursusstart modtager du en påmindelse med et link, som giver dig adgang til kurset.

Kurset foregår online via Microsoft Teams og kræver kun, at du har adgang til computer med lyd og mikrofon. Hvis ikke computeren har mikrofon, kan du benytte din telefon i stedet.

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver forhindret i at deltage?

Din tilmelding er bindende. Hvis du bliver forhindret i at deltage i kurset, bedes du kontakte os på kursus@schultz.dk. Det er desværre ikke nok blot at afvise kalenderinvitationen.

Kan kurset blive aflyst?

Vi forbeholder os ret til at aflyse et kursus, hvis der er for få tilmeldinger. Det sker dog sjældent. Og vi kontakter dig hurtigst muligt, hvis det bliver aktuelt. 

Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?

Har du spørgsmål til kurset, er du velkommen til at skrive til os på kursus@schultz.dk eller ringe til os på telefon 72 28 28 26.