På dette kursus gennemgår vi at oprette og vedligeholde modtagere samt sikre, at oplysninger og ydelser er registreret korrekt. Du får en praktisk gennemgang af bestillinger, reguleringer og kontrol af opkrævningsgrundlaget.
Målgruppe
Kurset er for slutbrugere, der arbejder med modtagere og tilbagevendende opkrævninger.
Udbytte
Efter kurset vil du have fået kendskab til:
- Oprettelse af modtagere
- Registrering af indkomst- og boligoplysninger
- Tilknytning af ydelser
- Bestillinger og reguleringer
- Vedligeholdelse af modtagere
- Kontrol af opkrævningsgrundlaget
Om underviseren
Ole Teglbjærg er forretningskonsulent i Schultz med speciale i kommunal opkrævning, debitoradministration og økonomistyring. Med mere end 15 års erfaring fra både kommune- og leverandørsiden rådgiver og underviser han kommuner i anvendelsen af digitale løsninger, herunder Prisme365, og hjælper med at omsætte forretningsmæssige behov til effektive og brugervenlige arbejdsgange.
Ole har et indgående kendskab til kommunale processer, opkrævningsområdet og økonomistyring. Han arbejder med analyse, rådgivning, implementering og kompetenceudvikling og bidrager til, at digitale løsninger understøtter en effektiv, sammenhængende og fremtidssikret økonomiforvaltning.
FAQ
Når du tilmelder dig, vil du kort efter modtage en bekræftelsesmail og en kalenderindkaldelse. Kort før kursusstart modtager du en påmindelse med et link, som giver dig adgang til kurset.
Kurset foregår online via Microsoft Teams og kræver kun, at du har adgang til computer med lyd og mikrofon. Hvis ikke computeren har mikrofon, kan du benytte din telefon i stedet.
Din tilmelding er bindende. Hvis du bliver forhindret i at deltage i kurset, bedes du kontakte os på kursus@schultz.dk. Det er desværre ikke nok blot at afvise kalenderinvitationen.
Vi forbeholder os ret til at aflyse et kursus, hvis der er for få tilmeldinger. Det sker dog sjældent. Og vi kontakter dig hurtigst muligt, hvis det bliver aktuelt.
Har du spørgsmål til kurset, er du velkommen til at skrive til os på kursus@schultz.dk eller ringe til os på telefon 72 28 28 26.