Favrskov Kommunes erfaringer med Summa

Hvordan kan AI gøre det lettere at finde relevant viden og spare tid i en travl hverdag?

Med AI-værktøjet Summa arbejder Favrskov Kommune med at understøtte medarbejdernes daglige opgaveløsning ved hurtigt at give adgang til relevant viden og svar – direkte i arbejdssituationen.

Samtidig arbejder de aktivt med feedback-loops, hvor medarbejdernes erfaringer og input løbende bruges til at forbedre både anvendelsen af Summa og kvaliteten af de svar, der genereres.

På tværs af kommunen bruger sagsbehandlerne bl.a. Summa til forberedelse af samtaler, opsummering af sager, udfyldelse af henvisningsskemaer og skabeloner samt intern sagssparring.

På dette webinar vil AC-konsulent Katrine Bilstrup Petersen fra Favrskov Kommune dele deres erfaringer med at bruge Summa.

Du får indblik i:

  • Hvordan de bruger Summa i hverdagen
  • Hvor de oplever den største værdi
  • Konkrete brugsscenarier, hvor Summa gør en forskel
  • Eksempler på prompts og spørgsmål, der virker i praksis
  • Hvordan de arbejder med feedback-loops for løbende forbedring

Webinaret er relevant for kommuner, der allerede er i gang med Summa eller står over for at tage de første skridt.