Ledelse midt i beskæftigelsesreformens dilemmaer

Ledere, der står midt i beskæftigelsesreformen, kan opleve, at “frisættelse” i praksis også kan føles som usikkerhed, tab af retning og pres på både faglighed og fællesskab.

Med afsæt i reformens centrale paradokser dykkede vi ned i, hvorfor implementeringen kan vise sig at være en psykologisk stresstest af organisationen – og hvad der sker, når kollegafællesskab, krav, ressourcer og succeskriterier forskydes samtidig.

Webinaret havde fokus på de vigtigste implementeringsmæssige dilemmaer i reformen og gav konkrete bud på, hvilke ledelses- og organisationsgreb, der er afgørende, hvis frisættelse skal blive til bæredygtig forandring – og ikke blot øget belastning.