I takt med udviklingen mod en mere fleksibel og individuelt tilrettelagt beskæftigelsesindsats bliver det stadig vigtigere at kunne følge borgerens udvikling mellem møderne og dér, hvor indsatsen rent faktisk finder sted.

Men hvordan sikrer vi både borgerinddragelse, faglig opfølgning og dokumentation af progression, når kontakten ikke nødvendigvis foregår ved skrivebordet eller i samtalerummet?

Det er udgangspunktet for Forum Progression, en ny mobil løsning, hvor borgeren løbende kan følge og vurdere sin egen udvikling direkte på telefonen. Dermed bliver borgeren en aktiv medspiller i opfølgningen, samtidig med at medarbejdere og ledelse får et fælles grundlag for at følge progressionen over tid.

Løsningen er testet hos Bornholm og Roskilde, og input herfra har været med til at kvalificere og forbedre løsningen. På webinaret kan du høre mere om erfaringerne fra disse tests.

På webinaret viser vi blandt andet:

  • Hvordan borgeren kan følge sin egen udvikling direkte på mobilen.
  • Hvordan progression kan bruges som en naturlig del af dialogen mellem borger og medarbejder.
  • Hvordan udviklingen visualiseres, så det bliver lettere at tale om, hvad der virker.
  • Hvordan ledelsen kan få overblik over udviklingen på tværs.

Forum Progression er et tilkøb til Mit Forum og giver jer et enkelt værktøj til at arbejde systematisk med progression og borgerinddragelse i hverdagen.