Beskæftigelsesreformen medfører nye krav til opfølgning, samtaler og aktiviteter og introducerer samtidig muligheden for at undtage op til 25 % af borgere tæt på arbejdsmarkedet fra krav om jobsamtaler og tilbud.
På dette webinar viser vi, hvordan I kan bruge Schultz Expose til at følge reformens nye regler og målsætninger i praksis. Vi gennemgår de nye Undtagelse-temaer, der giver et overblik over, hvilke borgere der er undtaget, og hvordan undtagelserne anvendes på tværs af målgrupper.
Derudover præsenterer vi de nye lovpligtige målinger, som understøtter reformens krav til samtaler og aktiviteter. Vi ser også nærmere på, hvordan Expose kan understøtte de nye krav til sygemeldte borgere.